Materiale · 0.–3. klasse
Matematik i indskolingen dækker 0.–3. klasse og handler om at bygge talforståelsen op: tallene til 10, 20, 100 og 1.000, plus og minus med tiervenner og tierovergang, de første gangetabeller, klokken og enkle figurer, målinger og diagrammer. Efter 3. klassetrin skal eleverne ifølge Fælles Mål kunne udvikle metoder til beregninger med naturlige tal, og de bindende opmærksomhedspunkter kræver blandt andet, at de kan bruge trecifrede tal og addere og subtrahere enkle tal med hovedregning.
Plus og minus 1. klasse – tiervenner
Siden er til dig, der underviser i matematik i indskolingen. Den viser, hvad eleverne arbejder med klassetrin for klassetrin, hvordan de vigtigste regnestrategier ser ud, hvilke spil og aktiviteter der virker, og hvor du finder hæfterne. Det første hæfte i plus og minus er Plus og minus 1. klasse – tallene til 10 på tavletid.dk.
Hvad lærer eleverne i matematik i 0.–3. klasse?
| Klassetrin | Tal og regning | Geometri, måling og statistik |
|---|---|---|
| 0. klasse | tælle, mængder, tallene til 10 | former, mønstre, placering med forholdsord |
| 1. klasse | plus og minus til 10 og 20, tiervenner, dobbelt og halvt | hele og halve timer, figurer |
| 2. klasse | tal til 100, plus og minus med tierovergang, 2-, 5- og 10-tabellen | kvarter og fem minutter, længde |
| 3. klasse | tal til 1.000, gangetabellerne og deling | døgnet, tid, vægt, enkle diagrammer |
Fordelingen er et typisk forløb, ikke et krav. Fælles Mål sætter kompetencemålene efter 3. klassetrin og lader skolen tilrettelægge vejen derhen. Se Fælles Mål i matematik.
Hvad skal eleverne kunne efter 3. klasse?
Efter 3. klassetrin er der tre bindende opmærksomhedspunkter i matematik. Eleven kan:
- anvende trecifrede tal til at beskrive antal og rækkefølge
- addere og subtrahere enkle naturlige tal med hovedregning og lommeregner
- anslå og måle længde, tid og vægt i enkle hverdagssammenhænge
Kompetencemålene efter 3. klassetrin dækker alle fire områder: eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik, udvikle metoder til beregninger med naturlige tal, anvende geometriske begreber og måle, og udføre enkle statistiske undersøgelser og udtrykke intuitive chancestørrelser.
Tiervenner: talparrene, der giver 10
Tiervenner er de talpar, der giver 10 tilsammen: 1 + 9, 2 + 8, 3 + 7, 4 + 6 og 5 + 5. De er grundlaget for næsten al hovedregning med plus og minus, fordi eleven kan bruge 10 som et trinbræt. Øv dem, til de sidder uden tælling – med fingre, tierrammer, kugleramme og spillet tiervenner-memory på matematikspil.
Tierovergang: 8 + 5 = 8 + 2 + 3
Tierovergang er et regnestykke, hvor resultatet går over 10, fx 8 + 5. Strategien er at fylde op til 10 med en tierven og lægge resten til:
8 + 5 = 8 + 2 + 3
= 10 + 3 = 13
14 − 6 = 14 − 4 − 2
= 10 − 2 = 8
Samme strategi virker til 100 i 2. klasse:
38 + 25 = 38 + 2 + 23
= 40 + 23 = 63
62 − 27 = 62 − 2 − 25
= 60 − 25 = 35
Hæfterne tierovergang med plus og tierovergang med minus træner netop det.
Dobbelt og halvt, lige og ulige
Dobbelt og halvt er en af de første regnestrategier, der knytter plus til gange: dobbelt af 7 er 14, og halvdelen af 18 er 9. Tal, der kan halveres uden rest, er lige tal; resten er ulige. Dobbelterne kan bruges til næsten-dobbelt: 6 + 7 = 6 + 6 + 1 = 13.
Matematikspil i indskolingen
Spil virker særligt godt i indskolingen, fordi eleverne får mange regnestykker på kort tid uden at det føles som et ark. Tre spil, der kun kræver kort og terninger:
- Tiervenner-memory: vend to kort – giver de 10, må du beholde dem.
- Tallinje-hop: slå med en terning og hop frem og tilbage på tallinjen til 100.
- Størst vinder: hver elev vender to kort og lægger dem sammen. Den største sum vinder alle kortene.
Reglerne og flere spil til mellemtrin og udskoling står på siden om matematikspil.
Klokken, måling og figurer
Uden for tal og regning arbejder indskolingen med tid, måling og geometri. Klokken begynder med hele og halve timer i 1. klasse og når fem minutter, kvarter og døgnet med 24 timer i 2.–3. klasse. Tavletid har 15 hæfter til klokken og tid. Længde, tid og vægt måles først med kroppen og hverdagsting og siden med standardenheder som cm, m og kg. Figurerne kategoriseres efter egenskaber – kanter, hjørner og runde sider – og placering beskrives med forholdsord som over, under og ved siden af.
Regnehistorier: matematik i ord
Regnehistorier er tekstopgaver, hvor eleven selv skal finde regnestykket i en hverdagssituation. De træner det, Fælles Mål kalder at undersøge enkle hverdagssituationer ved brug af matematik. Tavletid har regnehistorier fra klassen og legepladsen i 1. klasse til butikken, skolegården og dyrene i 2. klasse og køkkenet, klassefesten og tiden i 3. klasse – fx Regnehistorier fra legepladsen.
Hæfterne til matematik i indskolingen
Til indskolingen har tavletid hæfter i plus og minus (15 hæfter til 1.–2. klasse), færdighedsregning fra 1. klasse, gangetabellerne fra 2. klasse, klokken og regnehistorier. I december er der en matematik-julekalender for hvert klassetrin fra 1. klasse. Alle hæfter har facit bagerst.
Plus og minus 1. klasse – tiervenner